/\

ANNONCE

Livets rejse er skønnere sammen med en hund. Foto: Karl Nordlund. Model Ipa. Tilbehør fra Stockholms Dog Fashion House – ChicDog.se
Livets rejse er skønnere sammen med en hund. Foto: Karl Nordlund. Model Ipa. Tilbehør fra Stockholms Dog Fashion House – ChicDog.se

Fly

Tag hunden med i himlen

Fordi vi flyver hyppigere og bliver væk længere ad gangen, kommer menneskets bedste ven oftere med på ferie. Hos SAS er hunde (og katte!) velkomne til at checke ind og rejse sammen med deres mennesker.

Lige siden jægere begyndte at tage deres hunde med sig, har hunde rejst sammen med mennesker. I biler, både, tog, busser og nu også i flyvemaskiner. Det burde ikke komme som nogen overraskelse, når du tænker på, at det første dyr i kredsløb omkring jorden var en hund (Laika, om bord på Sovjets Sputnik 2 i 1957).

Du kan næsten høre din hund udbryde: “Hurra! Min bedste ven skal ud at rejse og vil have mig med.” Men før du bestemmer dig til at tage Fido eller Fifi med dig på et fly, så tjek lige luftselskabernes regler og retningslinjer samt eventuelle begrænsninger i de lande, du rejser til eller fra.

Hvis din hund er lille, kan du tage den med dig som håndbagage. Men regn ikke med, at den får sin egen vinduesplads. SAS opfordrer dig til at kontakte deres KundeService inden for 24 timer, efter du har bestilt din billet, for at reservere en plads til din hund, da pladserne er begrænsede. SAS har også en aldersgrænse på mindst otte uger for en rejsende hund.

Hvis din hund er for stor til at være i håndbagagen (den maksimale størrelse hos SAS er 40 x 25 x 23 cm), skal den flyve med i lastrummet. Der er samme lufttryk og temperatur som i kabinen, hvor du sidder, så der er ingen grund til bekymring, luftfartselskabet spiller ikke hasard med dit kæledyrs sikkerhed og tryghed. Hvis buret ikke har den rigtige størrelse eller kvalitet, eller hvis din hund ikke ser rask og veltilpas ud, kan den dog ikke komme med.

Husk, at hunde reagerer anderledes på rejser end mennesker. En rejse kan vare fra en time til 12, og måske bliver du nødt til at skifte fly på ruten. Der er ingen, der kender dine rejseplaner eller din hund så godt som dig selv, så hvis du er i tvivl, bør du kontakte en fagperson. Det er også en god ide at træne lidt med hunden, så den føler sig tryg, når den store dag kommer.

De fleste hunde er ikke vant til at rejse. Tænk på træning som en indlæringskurve, og begynd måske allerede, når din hund er hvalp. Start med at gøre den tryg sammen med mennesker, tætte menneskemængder, andre hunde og børn. Husk også, at et fly er larmende og fuld af forskellige lugte. Prøv at forestille dig de forskellige aspekter ved turen, og træn din hund, så den føler sig tryg ved dem.

Antallet af hoteller, som tilbyder deres egen hundeforplejning er voksende. De fleste hoteller og restauranter opfordrer dig til at kontakte dem, før du kommer. Men da de gerne vil have dig til at nyde dit ophold, vil de sikkert også gerne byde din hund velkommen.

Bon vov-yage!

 

 

Tekst: Øystein Tronstad

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Book flybillet

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk